MIXUS - det moderne spredesystem til sikre vinterveje Derfor skal du investere i MIXUS Med MIXUS får du et system, som sætter nye standarder for spredning af befugtet salt. BEDRE BLANDING: Systemet har et patenteret blandekammer med en unik børstefunktion, som sikrer at saltkorn og væske blandes optimalt i blandekammeret ved hjælp af centrifugalkraften og rotorbevægelser. Materialerne er således i kontakt i længere tid, hvilket garanterer et optimalt færdigblandet produkt klar til udlægning. BEDRE UDLÆGNING: Med MIXUS får du en skarp afgrænsning af spredebilledets kanter og den ønskede fordeling af befugtet salt over hele den valgte spredebredde. Den patenterede montering af de segmenterede spredevinger på sprederotoren styrer højden på udkastet i forhold til spredebredden. Vingerne sænkes automatisk, når spredebredden øges, hvilket hele tiden sikrer den optimale spredehøjde. HURTIG JUSTERING AF SPREDEBILLEDET: Systemet tilpasser automatisk spredeskivens hastighed under indsatsen ved at tage hensyn til blandt andet spredemængden og køretøjets hastighed. Samtidig kan chaufføren hurtigt lave en præcis justering af spredebilledet inde fra førerhuset, da den særlige opbygning betyder, at det kun er kammeret, som skal justeres og ikke hele ophænget. Den styrbare justering af spredebilledet sikrer, at det mixede salt ender præcist som ønsket - og ikke i grøfter og hække, hvor det er en belastning for naturen. MINDRE SLITAGE: Blandekammeret er designet med en patenteret, aktiv tætning uden kontakt mellem de bevægelige dele. Derved er der både fuld kontrol over blandingen, som ikke tilsøler maskinen, og der er stort set ingen slitage på kammeret og børsterne på rotoren. NEMMERE VEDLIGEHOLDELSE: Konstruktionen af blandekammeret og de segmenterede vinger betyder, at der ikke kan stå vand eller salt tilbage i kammeret efter brug. Derved fjernes risikoen for tilstopninger. 0435.2018.lr Epoke A/S Vejenvej 50, Askov 6600 Vejen www.epoke.dk
Download PDF file
Build your own flipbook